Vi har desværre ikke support på port forwarding, men vi vil så gerne hjælpe. Derfor har vi lavet en guide, som vi håber kan hjælpe dig på rette vej.
Før du går i gang
Sørg for, at du har alle informationer klar til de porte, der skal omdirigeres til og fra. Informationerne afhænger af dit formål, men kan typisk findes med en internetsøgning, f.eks. ”Playstation port number”.
Sørg for, at den enhed, du vil omdirigere til, har en fast intern ip-adresse.
Skriv 192.168.1.1. i adressefeltet i din browser og tryk Enter.
Skriv admin i feltet Brugernavn, dit Admin password i feltet Adgangskode og tryk på login. Dit Admin password står på din router.
Tryk på tandhjulet ved Adgangskontrol.
Vælg Omdirigering af port i menuen og udfyld felterne.
I Standardtjenestenavn skriver du et navn for din port forward.
I Tjeneste vælger du Andet.
I Ekstern host skriver du *.
I Intern host skriver du din faste interne IP-adresse.
I Protokol vælger du TCP eller UDP. Skal det gælde for begge typer, vælger du TCP/UDP.
I Ekstern port og Intern port skriver du den port, du gerne vil åbne.
Tryk på Tilføj. Der er nu åbnet for trafik gennem den port, du har valgt.