YouSee hjælp

Falske sms'er - undgå at blive snydt

Smishing er svindel via sms og et stort problem.

Her på siden får du hjælp til at gennemskue falske sms'er – og gode råd, hvis skaden allerede er sket.


3 tips til at undgå svindel

  1. Forhold dig kritisk til afsenderen. Selvom sms'en ser ud til at komme fra en virksomhed, du kender, så kontakt virksomheden ad anden vej for at være sikker.

  2. Undgå at klikke på links, hvis du er det mindste i tvivl om afsenderen.

  3. Undlad at taste personlige oplysninger, medmindre du er helt sikker på, at sms'en er reel.

Du modtager en sms, der beder dig om at klikke på et link eller om at downloade en app.

  • Linket kan føre dig til en hjemmeside, hvor du bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger eller kortoplysninger, som svindleren efterfølgende kan misbruge.

  • En app kan give svindleren adgang til at ringe eller skrive fra din mobil, uden at du kan se det.

Har du klikket på et link og tastet personlige oplysninger? Så handler det om hurtigt at begrænse skaderne.

Alt efter hvad du har indtastet, kan det være en god idé at gøre følgende.

  1. Spær dit betalingskort

  2. Spær dit NemID

  3. Kontakt din bank.

Er dine oplysninger blevet misbrugt? 

Så kan du anmelde det til politiet her.

Var denne side brugbar?

Har du brug for yderligere hjælp?