Adgangskode / password
Kombination af tal, bogstaver og/eller tegn. Adgangskoder bliver brugt sammen med et brugernavn for at identificere sig over for en computer eller et sikkert område på internettet, fx SKAT, Netbank, mail eller når du logger ind på din computer.
Læs mere om adgangskoder
Adware
Fællesbetegnelsen på programmer, som fx kan få ikke-ønskede reklame pop-ups til at dukke op på computeren.
Et Adware program gør din computer langsom, og den opfører sig ofte mærkeligt i forhold til det den plejer.
Antivirus-program
Har til formål at forhindre skadelige vira i at komme ind i computeren og blive spredt. De fleste antivirusprogrammer har en realtidsbeskyttelse mod vira og en scanner, som bliver brugt til at afsløre og fjerne vira, som er kommet ind i computeren. Da vira ofte kommer ind via mails, har antivirusprogrammet som regel også en mailscanner.
Mange antivirusprogrammer er ofte i stand til at finde og fjerne andre ondsindede komponenter end blot virus, herunder trojanske heste (se trojanske heste), ondsindede programmer eller javascripts. Det er dog vigtigt at understrege, at intet software erstatter den sikkerhed, som man kan opnå ved at bruge sund fornuft.
Læs mere om
Antispyware-program
Har til formål at forhindre, at din computer bliver inficeret med adware (se adware) og spyware (se spyware). Mange antispyware-programmer har ligesom antivirusprogrammerne (se antivirus) en realtidsbeskyttelse, samt mulighed for at scanne computeren for installerede spyware/adware programmer.
Læs mere om antispyware-programmer
Cookie
Er en tekstfil, som en hjemmeside gemmer på brugerens computer, smartphone eller tablet og genfinder, når brugeren surfer på den samme side igen. Formålet er at indhente data om brugeren på lovlig vis.
Nogle cookies bliver brugt til at lagre oplysninger om online ydelser. De kunne fx være til indkøbskurven i en webbutik, hvor cookien er med til at huske varerne i indkøbskurven.
En anden type cookies bliver brugt til at personalisere hjemmesider, udvikle brugervenlige tjenester eller til statistik, hvor man kan læse brugerens adfærd på hjemmesiden.
Firewall
Er en enhed der analyserer og filtrerer netværkstrafik ud fra et sæt regler, der skal forhindre hackere i at trænge ind i et netværk. En firewall skal løbende vedligeholdes for at yde størst beskyttelse. Den mest udbredte anvendelse af firewalls er som forbindelse til internettet. En firewall skal ikke alene blokere for indgående trafik, men bør også filtre udgående trafik, således at alle meddelelser - udefra og indefra - kontrolleres og firewall'en blokerer alt, der ikke tilfredsstiller de aktuelle sikkerhedskrav.
Læs mere om firewall
Fupopkald/Wangiri-svindel
Fupopkald fra udenlandske numre til danske numre. Svindlen foregår ved, at der bliver ringet op meget kort og lagt på igen, inden du når at besvare opkaldet.
Ringer du tilbage til nummeret, bliver du forbundet til en telefonsvarer i udlandet, som trækker en meget høj minutpris.
Læs mere om wangiri-svindel
Hacker
Bliver brugt i to forskellige og modstridende betydninger:
Den oprindelige betydning: En dygtig programmør, der skriver kildekode til programmer og er utrolig dygtig til det, vil typisk blive kald for en ’hacker’.
Den mere gængse opfattelse: En person som begår it-forbrydelser, fx ved at udvikle og sprede virus (se virus) eller skaffe sig uautoriseret adgang til andres computer.
Læs mere om hacking
Kryptering
Er et udtryk for, at man gør information ulæselig for andre end modtageren af informationen. Det bliver blandt andet brugt til at sikre filer på en harddisk, der kan blive stjålet eller hacket. Det bliver også brugt til at sende fortrolige oplysninger over internettet.
Det kan eksempelvis være oplysninger, der bliver sendt til og fra din netbank, som bliver krypteret for at sikre den mod, at andre end dig og din bank kan følge med i, hvad der bliver sendt af oplysninger.
Malware (på dansk skadelig kode)
Ordet er sammensat af de engelske ord Malicious Software, og er en fællesbetegnelse for programmer med skadeligt eller ondsindet indhold. Malware omfatter for eksempel virus (se virus), orme (se orm), trojaner (se trojansk hest), spyware (se spyware) og adware (se adware).
Læs mere om malware
Orm (på engelsk Worm)
En orm er en slags virus, der kan kopiere sig selv automatisk fra computer til computer. Hvis du får en orm på din computer, kan den for eksempel sende kopier af sig selv til alle dine kontaktpersoner i dit adressekartotek. Derefter sker det samme på dine kontaktpersoners computere. Normalt vil ormen automatisk starte op selv uden nogen menneskelig handling. Orme kan blive slettet med de fleste antivirus-programmer.
Læs mere om antivirus
Phishing
Er en teknik, hvor en it-kriminel forsøger at franarre personlige informationer fra offeret, fx kreditkort-informationer. Svindlerne forsøger at lokke offeret gennem en falsk hjemmeside, mail eller sociale medier.
Phishing-beskeden har til formål at virke lokkende eller troværdig nok til at få folk til at følge linket. Langt størstedelen ignorerer og sletter mailen/beskeden, men hvis den bliver sendt eller delt til tilstrækkelig mange personer, er der en chance for, at nogle vil lade sig lokke til at følge linket, og dermed har den it-kriminelle opnået det ønskede resultat.
Phishing kan også ske ved at brugeren tilfældigt skriver en forkert adresse i browseren, og derved lander på en phishing side.
Læs mere om
Ransomware
Er en type malware (se malware), der krypterer (se kryptering) data på en pc's harddisk. Efterfølgende vil de it-kriminelle så forlange en løsesum (på engelsk ransom) for at genskabe de krypterede data. Navne som cryptovirus, cryptotrojan eller cryptoworm anvendes også i denne sammenhæng.
Et ransomware angreb kan for eksempel udføres ved at vedhæfte et specielt udformet program til en mail og sende denne til offeret. Hvis offeret åbner det vedhæftede program, vil dette kryptere et antal filer på pc'en, samt vise en besked med kravet om en løsesum. Offeret vil ikke kunne åbne de krypterede filer uden den korrekte dekrypteringsnøgle. Først når løsesummen er betalt, vil den it-kriminelle (måske) sende den nødvendige nøgle, der kræves for at dekryptere de "kidnappede" filer.
Læs mere om Ransomware
Spam
Spam er reklamer sendt på mail eller i nyhedsgrupper og har til formål at sælge produkter, som du ikke selv har bedt om. Spam sendes typisk som masseforsendelser, selvom det ikke fremgår af mailen.
I flere lande, blandt andet Danmark, er det ulovligt at udsende spammails. Ifølge Markedføringsloven § 6a, er det ikke lovligt at sende reklamemails til nogen, der ikke har bedt om det.
Læs mere om spam
Spamfilter
Et spamfilter er et program, som er med til at begrænse mængden af spam i din mail indbakke.
Læs mere om spamfilter
Spoofing – fupopkald fra danske numre
Fupopkald, hvor udenlandske svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et tilfældigt dansk nummer. På den måde ser det ud som om, man bliver ringet op fra et dansk nummer, selvom opkaldet kommer fra udlandet. Formålet er at lokke personlige oplysninger, som kreditkort, adgangskoder mm ud af dig.
Læs mere om spoofing
Spyware (på dansk spionprogram)
Er en programtype som udfører handlinger i baggrunden, uden brugeren kender til dem - i modsætning til adware (se adware).
Spyware kan udføre forskellige former for spionage og afluring - uden at offeret kan kontrollere eller afværge dette. Det kan fx være at overvåge aktiviteten på computeren, generere uønskede pop-ups, kapre hjemmesider eller manipulere med søgesider så offeret bliver omdirigeret til en bestemt side, som.
Læs mere om spyware
Trojansk hest
Er et ondsindet program, som er gemt i et ellers uskyldigt program. Men i virkeligheden udfører den skadelige funktioner, som for eksempel at inficere din computer med virus (se virus) eller lave en ’bagdør’, hvor hackere (se hacker) kan komme ind og stjæle personlige informationer.
Ordet trojansk hest er lånt fra den græske mytologi, hvor Odysseus smugler dele af sin hær ind i Troja i en kæmpe hest af træ, hvorefter han erobrer Troja.
Læs mere om malware
Trolling
Er et fænomen, hvor offeret bliver mobbet via sociale netværker som Facebook, eller på anden måde bliver udsat for chikane via internet medier.
Læs om god etikette på nettet
Virus
Er et program, som uden din viden eller tilladelse ændrer den måde, som din computer arbejder på. Den spreder sig ved, at du i god tro klikker på en vedhæftet fil i en mail, eller på et link, som samtidig aktiverer virussen.
Læs mere om, hvordan du sikrer dig mod vira
Vulnerability (på dansk sikkerhedshul eller sårbarhed)
Er fejl i programmer, som it-kriminelle kan udnytte til uretmæssigt at få adgang til din computer. Som regel vil det foregå uden din viden eller accept. Ved at slå automatiske opdateringer til, sikrer du, at du altid får de nyeste opdateringer, som også lukker for eventuelle sikkerhedshuller.
Læs mere om